HVAD SIGER FAMILIERNE?

Christina og Jacob, Golfvej 8
Vi boede på Sjælland og ville gerne tilbage til Nordjylland, og valget endte på Frederikshavn på grund af afstand til familie og job. Efter at have set på et par grunde i Frederikshavn, valgte vi Golfparken. Det gjorde vi, da det er et nyt område, hvor der primært bliver bygget af yngre par og børnefamilier. Området er godt beliggende med kort afstand til bylivet, naturen og palmestranden.

Tine og Kristian, Golfvej 6
Et kort øjeblik overvejede vi at købe et gammelt hus, men vi fandt hurtigt ud af, hvor dyrt det bliver, når man vil lave noget om. Her er det hele nyt, og vi har selv bestemt, hvordan det skal se ud. Det er ikke mindst det børnevenlige kvarter, der har gjort udslaget. Der er cykelsti lige over til skolen. Samtidig er vi både tæt på byen og tæt på naturen.

Karen Marie, Golfvænget 9
Vi anbefaler Golfparken i Frederikshavn, da området opfylder alle vores drømme om at bo tæt på storslået natur og samtidigt tæt på byens mange muligheder og indkøbsmuligheder. For børnefamilier er det ideelt med kort afstand til skole. Vi kan i dag se, at mange af vores naboer netop er børnefamilier, så har man børn, er der masser af legekammerater at finde i Golfparken.
GODE PASNINGSMULIGHEDER
50 børnefamilier er allerede faldet for mulighederne og fordelene ved at bo i Golfparken med den skønne natur og korte afstand til det hele. Har du små børn eller går du og leger med tanken om at stifte familie, har området også to søde private dagplejere, Stephanie og Susanne, som vil elske at byde nye børn velkommen.

Stephanie, privat dagplejer
