Energivenligt hus til den kvalitetsbevidste familie

Her præsenterer Golfparken Frederikshavn et eksempel på et nøglefærdigt hus, som er tegnet af arkitekt Lars Qvist og opført af bygmester Ulrik Bisgaard, 145 m² bolig og 42 m2 carport opført i gode materialer,  nyanlagt have, fliser og stor carport med støbt redskabsrum. Huset er beliggende på en 715 m² byggegrund i den populære udstykning etape 1 Golfparken Frederikshavn.

Facaden i eksklusive mursten og med ensidig taghældning. Taget er belagt med tagpap med lister, der smukt matcher de sorte 3 lags træ/alu vinduer.

Husets hjerte er det store lyse køkken/alrum i åben forbindelse med opholdsstuen. Opholdsstuen har store lysgivende glaspartier, der tilsammen tilfører masser af lys og en fantastisk rumfornemmelse.

Fra både køkken/alrum og opholdsstue er der direkte udgang til stor nyanlagt terrasse og have som til sommer vedligeholdes af robotklipper, så den sydvendte terrasse kan nydes imens Roberto Husqvarna gør arbejdet med at klippe græsset.

Inventaret i huset er Svane . Begge badeværelser er forsynet med væghængte toiletter, hvidt inventar og flotte hvide helstøbte bordplader med håndvaske.

Huset rummer desuden et stort soveværelse med walk-in og eget lækkert badeværelse, to store og gode børneværelser, samt kontor, bryggers og endnu et badeværelse.

Boligen er indrettet lyst og indbydende og er overalt udstyret med smukt tidssvarende inventar med god skabs- og skuffeplads.

Ring til Otto Stavad fra Golfparken Frederikshavn på mobil. 27645444 for at høre mere.